Vederlagsfri fysioterapi §62

Hvornår kan du få vederlagsfri fysioterapi:

Patienter med særlige kroniske og/eller progressive sygdomme kan få vederlagsfri fysioterapi ( §62), det vil sige, at det er gratis for dig at få træning eller behandling ved os.

Men vi har desværre en del ventetid i 2023, hvis du har § 62 henvisning og er ny patient i vores klinik. Årsagen er, at der på landsplan ikke er sat tilstrækkelige økonomiske midler af til patienter med behov for vederlagsfri behandling / træning. Det er kommunerne, der har samlet har ansvaret for at betale, og de har sat et loft på rammen.

Eksempler på diagnoser, som er med i ordningen, er:

  • Gigtsygdomme som leddegigt, sjøgren, rygsøjlegigt og Becterew.
  • Neurologiske sygdomme som sclerose, muskelsvind, fysisk handicap efter blodprop i hjernen og Parkinson.
  • Følger efter ulykker, f.eks lammelser af arme og ben eller amputation.
  • medfødte sygdomme, spastiske lammelser
  • Skoliosevinkel over 20 gr. / børn og unge under 18 år

For at få afklaret om din sygdom er omfattet af ordningen, kan du kontakte os, men det er din egen læge eller speciallæge som skal lave en henvisning til os.

 

Vederlagsfri behandling og/eller træning.
Hvad passer til dig?

Det kan være svært at fungere med en funktionsnedsættelse, og derfor kan vi hjælpe dig med den rette behandling eller træning/ genoptræning. Din sygdom skal være på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste, og du skal som patient opfylde nogle særlige kriterier i forhold til fysisk funktionsnedsættelse. Du kan få behandling, hvis dit handicap påvirker din dagligdag og du har brug for personlig hjælp til påklædning og lign., eller hvis du permanent anvender hjælpemidler for at få din dagligdag til at fungere. Vi vil som fysioterapeuter vurdere hvilken behandling du har bedst af, og sammen med dig sætter vi nogle mål for din behandling eller træning. Vi har rigtig mange forskellige hold at tilbyde, og det er utrolig givtigt at være på hold med andre personer med de samme udfordringer.

Vi har rigtig gode faciliteter på klinikken til netop dig med et varigt handicap. Vi har direkte adgang fra gadeniveau til klinikken, kortvarig parkeringsplads lige udenfor hoveddøren, så du kan blive sat af lige udenfor klinikken og elevator mellem vores etager. En del af vores træningsudstyr er valgt særligt med fokus på, at dig med en funktionsnedsættelse kan træne effektivt

Din henvisning til vederlagsfri fysioterapi gælder i et år, hvis du skal fortsætte udarbejder fysioterapeuten en elektronisk status, som sendes til din læge. Din læge kan så, hvis han/hun er enig i vores vurdering, sende en ny henvisning ud på henvisningshotellet. Du kan også opleve at vi jævnligt laver nogle forskellige fysiske test. Det er for at finde ud af om din træning eller behandling skal justeres lidt.

Herunder er nogle eksempler på de § 62 hold klinikken tilbyder:

 

Medicinsk træningsterapi

Kondition og styrke i maskiner. Der er hold alle dage.

Gigt hold

Træn  med andre gigtpatienter om tirsdagen kl 14.00.

Sclerose hold

Mandag og onsdag for svært ramte.

Torsdag er træning for yngre med sclerose.

Parkinson Dans

Vi danser, synger og bevæger os til musik. Lette koreografier og livsglæde.